tlf70 70 79 18

facebook linkedin
Fejl
  • The page you are trying to access does not exist.

 

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Kursus i at fremføre overbevisende præsentationer


Kursus i præsentationsteknikPå dette kursus lærer du at præsentere dine budskaber på en overbevisende, fængende og tillidsvækkende måde, som får dine tilhørere til at lytte til, forstå og gå ind for dit budskab. Du afprøver alle de virkemidler, der gør at din præsentation bliver klar, forståelig, interessant og målrettet. Og du lærer at formidle informationer og svært fagligt stof til en bred modtagergruppe.  Kurset holdes også på engelsk, se Presentation Techniques.

Præsentationsteknik - hvem deltager?

Præsentationsteknik er for dig, som ønsker at blive bedre rustet til at præsentere dine budskaber klart og præcist med større gennemslagskraft og sikkerhed. Du arbejder fx med at sælge og præsentere dine produkter, ideer eller projekter, eller du underviser og holder foredrag. Kurset retter sig både mod mindre erfarne formidlere, og dem der har præsenteret mange gange, men som ønsker at blive endnu bedre.

Præsentationsteknik - udbytte for deltageren

Efter kurset har du fået:

  • mere viden om præsentationsteknik og ny inspiration til dine fremtidige præsentationer
  • forberedt din præsentation så den er målrettet og velstruktureret
  • afprøvet de virkemidler der gør at din præsentation bliver klar, fængende og målrettet
  • lært at håndtere din nervøsitet, bevare roen og overblikket
  • styrket din gennemslagskraft ved at optimere dit kropsprog, stemmeføring og ordvalg
  • arbejdet med at skabe en positiv og god dialog med forskellige typer af tilhørere.

Præsentationsteknik - Udbytte for virksomheden

Efter kurset får din virksomhed en medarbejder, der kan præsentere og informere om ideer, produkter og projekter på en overbevisende, interessant og tillidsskabende måde, men også en medarbejder som i langt større grad har mulighed for at påvirke samarbejdspartnere, kunder og borgere. Er målgruppen kunder, skaber det større salg og mere tilfredse kunder. Er målgruppen medarbejdere, får virksomheden et bedre informationsniveau og dygtigere og mere motiverede medarbejdere.

Indhold

Kurset i præsentationsteknik veksler mellem korte teoretiske oplæg og masser af øvelser i at præsentere. Du får prøvet dig selv af i et lille, overskueligt forum. Dine præsentationer bliver optaget på video og får feedback både fra underviseren og dine medkursister.

Hvad er en god præsentation - succeshistorier 

  • Fasthold dine tilhøreres opmærksomhed
  • Tag temperaturen på din målgruppes behov og forudsætninger
  • Hvordan er dine deltageres opmærksomhedskurve
  • Lær at skabe highlights og nytteværdier
  • Fra idé til færdigt manuskript
  • Fastlæg mål, nytteværdier, budskaber og succeskriterier
  • Skab den røde tråd i præsentationen - afgrænsning og vinkling
  • Organiser præsentationen ved hjælp af fiskemodellen
  • Gode og stærke indledninger - der samler opmærksomheden
  • Skab effektive afslutninger - din sidste trumf
  • Brug af forskellige manuskripter - mindmaps, stikordskort, notatark.

Din personlige power 

  • Styrk din mentale tilstand - visualisering og positiv preframing
  • Gør nervøsiteten til din forbundsfælle
  • Bliv mere bevidst om dit kropssprog – ryd op i dine uvaner
  • Brug din stemmes virkemidler til at skabe variation
  • Gode råd til brug af sproget - bæreren af dine budskaber.

Effektiv brug af av-midler

  • Tips og tricks ved brug af PowerPoint
  • Brug af andre visuelle hjælpemidler.

Kommunikation med modtageren

  • Hvordan du skaber dialog med dine tilhørere
  • Håndtering af vanskelige tilhørere
  • Teknikker til at lytte og håndtere spørgsmål og indvendinger fra salen.

Kurset i præsentationsteknik sætter dig i gang med at arbejde seriøst og professionelt med din kommunikation, og du vil fremover føle dig bedre rustet til at sælge dine idéer, klare dig i diskussioner og gøre andre interesseret i at gå ind for dine budskaber.

Din underviser

Underviser i assertionstræning og assertiv kommunikationPia Hardy har mange års erfaring som erhvervspsykologisk rådgiver med speciale inden for overbevisende kommunikation og gennemslagskraft.

Pia Hardy er en meget efterspurgt underviser, og deltagerne vurderer hende som både topengageret og inspirerende. Hun har fokus på den enkelte kursist og lægger vægt på, at alle deltagerne får ny viden, indsigt og masser af praktisk erfaring med sig hjem.
 

 

 
   

Referencer på kurset i præsentationsteknik

Pia hardy har bl.a. haft deltagere på kurset fra følgende virksomheder og organisationer:
A-kassen ASE, Atkins Danmark, Aller Press, Atlantic Airways, Banedanmark, BASF Health & Nutrition A/S, Boman Kommunikation, Brother International, Canal Digital, Dansk Standard, DJØF, Døvefilm, Eli Lilly Danmark A/S, Erhvervsstyrelsen, Falck Healthcare A/S, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, Gyldendal, H. Lundbeck A/S, Horsens Kommune, Intervare A/S, Københavns Kommune, Leo-Pharma, Maersk Oil Finance, Mærsk Olie og Gas A/S, Naviair, NNIT, Nordea Kredit, Novo Nordisk A/S, PFA Pension, Rambøll Management, Skandia, Københavns Kommune, Statoil Refining Denmark A/S, TDC, TOPNORDIC A/S, Haldor Topsøe A/S, Vejdirektoratet, Wiley-Blackwell, YX Energi A/S
 

Andre relevante kurser

Læs om andre relaterede kurser i overbevisende kommunikation og gennemslagskraft.

Kursusinfo

Datoer for åbne kurser

5. oktober 2016
16. januar 2017
22. maj 2017
5. oktober 2017

Varighed 1 dag fra kl. 9-16
Pris pr. deltager 4.700 plus moms
Holdstørrelse maks. 6 deltagere
Underviser Pia Hardy             
Sted Ascot Hotel, København
Kontakt os Kontaktformular
Tlf. 20 32 32 69
eller
70 70 79 18
info@fortunakurser.dk

Dette kursus kan afholdes som internt firmakursus hos jer og kan tilpasses jeres ønsker og behov, bl.a. med cases fra egen jeres hverdag. Varighed og holdstørrelse aftales individuelt. Vejledende pris pr. kursusdag er efter aftale.
Ring tlf. 70 70 79 18 eller 20 32 32 69, eller skriv til info@fortunakurser.dk

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Google+
 

Udtalelser

 Har været mere end tilfreds med kurset i præsentationsteknik med Pia Hardy som underviser. Kurset har givet mig konkrete værktøjer bl.a. i forhold til kropssprog og brugen af medier når jeg holder præsentationer og underviser. Der er god balance mellem teori og de mange praktiske øvelser og den efterfølgende feedback/kritik fra underviser og medkursister har stor værdi. Kan varmt anbefale dette kursus.
Martin Cannillo, It-konsulent, Forsikring & Pension

Meget inspirerende kursus og gode tilbagemeldinger på vores præsentationer.
Helle Borg, Forsikringsmedarbejder, Ase

Rigtig godt og relevant kursus med en meget engageret underviser
Rikke Skoubo, Bibliotekar, All Over Press

Jeg er utrolig glad for at have deltaget på kurset. Nu ved jeg hvordan jeg kan forberede mig på taler og præsentationer uden alle de negative tanker.
Nancy Justinussen, Salgsrepræsentant, Atlantic Airways

Det har været superinspirerende at være "på" selv og at se og give feedback til andres præsentationer, Pia Hardy er meget god til at formidle sin viden og komme med eksempler man kan forholde sig til.
Henriette Jernsborg, Topdanmark

Underviseren er super god.
Keld Jensen, Auditor, Banedanmark

Super godt kursus som kommer hele vejen rundt om, hvordan man forbedrer sine oplæg.
Jette Bahnson, Bibliotekar, All Over Press

Særdeles tilfreds med kurset, der er plads til alle uanset niveau og baggrund - dejligt!
Maria Stenager, Chefkoordinator, TDC

Rigtig god fordeling mellem teori og praksis. Godt at fremlægge og blive filmet.
Tanja, Forsikringsmedarbejder, ASE