tlf70 70 79 18

facebook linkedin

 

Samtaleteknik - kursus i ligeværdig kommunikation

Lær aktive lytte-, spørge- og samtaleteknikker

samtaleteknik og ligeværdig kommunikationAt føre en ligeværdig samtale uden manipulation og disrespekt er en kunst, som vi ikke umiddelbart alle har de største kompetencer indenfor. En ligeværdig samtale, hvor samtalepartnerne føler sig hørt og får sagt, hvad de vil, er en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø og for et godt samarbejde. På dette kursus i samtaleteknik lærer du at gennemføre professionelle samtaler, som giver et konstruktivt udbytte, og som styrker både tillid og tryghed i relationen til dine samtalepartnere.


Hvem deltager?

Du er medarbejder eller leder og ønsker at forbedre din evne til at føre professionelle samtaler. Du har bl.a. brug for at skabe gode relationer, bevare overblik og retning og vise forståelse for din samtalepartners situation. 
Kurset holder vi som et virksomhedstilpasset kursus. Det kan også afholdes som en del af et afdelingsseminar eller en temadag - som enten et foredrag eller en workshop.

Dit udbytte

Du bliver trænet i at håndtere både dagligdags og mere vanskelige samtaler. Du får den uundværlige opskrift på at gennemføre en effektiv og tidsbesparende samtale, som hurtigt kommer ind til problemets kerne, og som derfor skaber grobund for din samtalepartners og din succes med samtalen. Du lærer en struktur kombineret med coachende og kognitive teknikker, som hjælper dig til at være neutral og “ikke-dømmende”.

Udbytte for virksomheden

Medarbejdere og ledere bliver mere bevidste og motiverede for at understøtte en samtalekultur på arbejdspladsen, som bidrager til øget trivsel, effektivitet og arbejdsglæde. En kultur som også kan gavne virksomhedens ansigt udadtil i kontaktfladen med kunder, borgere m.m.

Indhold og form

Kurset veksler mellem teorioplæg, diskussioner, øvelser og rollespil, og du får personlig feedback både af underviseren og af de andre kursusdeltagere. Du arbejder med følgende emner:

  • Samtaletyper – hvilke typer samtaler findes der, og hvordan håndterer du dem?
  • Få indsigt i samtalens struktur og virkemidler
  • Forberedelse af samtalens mål, indhold, rammer og ansvar
  • Lyt og stil spørgsmål med nærvær og indlevelse
  • Den svære samtale – hvad gør du, når der er stærke følelser i spil?
  • Styrk din evne til at modtage og give konstruktive tilbagemeldinger
  • Bliv bevidst om, hvordan adfærd, følelser og selvopfattelse påvirker dine relationer
  • Få metoder til at undgå at uoverensstemmelser optrappes til konflikter
  • Evaluering og opfølgning på samtalen.
       

Underviseren

Underviser på kurset i samtaleteknikPia Hardy er erhvervspsykologisk rådgiver med speciale indenfor erhvervspsykologi og kommunikation. Hun har mange års erfaring i at rådgive og undervise virksomheder i samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Pia Hardy er certificeret konfliktløser og mediator og certificeret coach efter international standard. Hendes baggrund er bygget op af mange års kurser, uddannelser og erfaringer med kommunikation og konflikthåndtering på arbejdspladser og i erhvervslivet. Hun er oprindelig uddannet lærer og ingeniør og har en bredt funderet tilgang til erhvervslivet og arbejdspladser.

Deltagerne vurderer Pia Hardy som en topengageret og inspirerende underviser med fokus på den enkelte kursist og dennes styrker og udfordringer. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og masser af praktisk erfaring med sig hjem, så hverdagens udfordringer kan håndteres endnu bedre.

Referencer

Pia Hardy har haft deltagere på kurset fra bl.a. Nomeco, PFA Pension, Nordjyske Medier, Natur- og Miljøklagenævnet, Kosan Crisplant a/s, Schneider Electric ITB, Københavns kommune, MAN Diesel & Turbo, DSB, Metro Service, ASE, WSPA Danmark, Boxer TV A/S, Sonlink A/S, Regionshospitalet Randers, KommuneKredit, AP Pension, SKAT, Dansk Arbejdsgiverforening, Atkins Danmark A/S, Danske Torpare, SennenBolig A/S, Skatteministeriet, Orbicon A/S, Novo Nordisk a/s, Xylon.


Andre relevante kurser og uddannelser

Her kan du læse mere om Fortunas andre kurser om kommunikation:

Assertionstræning
Konflikthåndtering
Kommunikation og samarbejde
Konfliktcoach uddannelse
Stresshåndtering
Bliv certificeret stresscoach
Coachuddannelsen
Facilitering af teamsamtaler
Konfliktløsning for ledere
Lederen som coach
MU-samtalen for ledere
Stresshåndtering for ledere

 

Kursusinfo

Afholdes Som firmakursus hos kunden efter aftale
Varighed 1-2 dage efter aftale
Holdstørrelse Aftales individuelt
Pris Efter aftale.
Underviser Pia Hardy
Kontakt os Kontaktformular
Tlf. 20 32 32 69
eller
70 70 79 18
info@fortunakurser.dk

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Google+

Udtalelser

Kurset har virkelig givet mig en god forståelse for hvad ligeværdig kommunikation er, og samtidig givet mig en masse værktøjer jeg kan arbejde videre med. Det blev afholdt i hyggelige og trygge omgivelser og med en god blanding af teori og praktiske øvelser, hvor underviser var i stand til undervejs at tilrettelægge indholdet af kurset efter deltagernes behov. Generelt en rigtig god oplevelse, som har givet mig et godt grundlag for videreudvikling.
Lise-Lotte Løbger, kemiker, Novo Nordisk.

Pia Hardy er god til at fornemme det publikum, hun står overfor - derfor bliver kurset meget relevant og nærværende.
Tina S. Nielsen, embedsdyrlæge, Fødevarestyrelsen

Super gode og konkrete redskaber til konflikthåndtering. Rigtig god underviser, der skaber et rigtig godt og trygt forum, hvor man tør dele svære situationer.
Sanne Borges, Amnesty International, Seniorrådgiver

Et kursus der er en stor hjælp til at forstå konflikters væsen og finde løsninger.
Mirian Nielsen, Sales Assistant, Man Diesel & Turbo

Et udbytterigt, vedkommende og meget brugbart kursus - godt med megen praksis relevant viden og øvelser. Pia Hardy, vores underviser) er venlig, empatisk, indlevende og inspirerende.
Ken Leisner, Embedsdyrlæge, Fødevarestyrelsen

> Læs alle udtalelser