Konfliktcoaching og konfliktrådgivning

Lær at tackle konflikter og bygge bro mellem forskelligheder

Konflikter opstår, når forskellige interesser, livsværdier, behov eller holdninger støder sammen.
Langt de fleste konflikter indeholder potentielle løsninger, men vejen dertil kan for de konfliktramte være yderst svær – især fordi stærke følelser kan sløre overblikket – så kernen i konflikten bliver overskygget af følelsesmæssige forsvar eller angreb.

Konflikter kan fylde hele ens bevidsthed og suge utrolig meget energi. Uløste konflikter forsvinder ikke af sig selv, men i stedet skaber de grobund for mistillid, stress og dårlig trivsel.

Ønsker du støtte til at håndtere en fastlåst konflikt, så kan konfliktcoaching vise dig vejen.
Læs mere om din konfliktcoach, og hvad du kan opnå gennem et forløb herunder.

Din konfliktcoach

Pia Hardy - din personlige konfliktcoachJeg er internationalt certificeret erhvervscoach. Som konfliktcoach fungerer jeg som din fortrolige samtalepartner og bruger konfliktcoachingen til at skabe selvindsigt, motivation, overblik og fokus med det formål at bane vejen for et liv med øget arbejdsglæde og livskvalitet.

Konfliktcoachingen er en samtaleform med en anerkendende tilgang, som har til formål at skabe en proces med nye erkendelser og indsigt om konflikters væsen og udvikling. En proces som sætter dig i stand til møde konflikter åbent og løse dem på en ligeværdig og konstruktiv måde. Læs mere om mig her >

 

Hvad kan du opnå med konfliktcoaching?

Konfliktcoaching støtter dig i at skabe et overblik over konfliktens kerne og få dine stærke følelser til at falde til ro. Desuden hjælper coachingen dig med at tage hånd om dine relationener og om uoverensstemmelsen - således at muligheder opstår for at finde løsninger, som alle de involverede parter i konflikten kan gå ind for.


Med et personligt coachingforløb i konflikthåndtering hos mig, kan du få:

  •     Viden om konflikter – hvordan de kan opstå og eskalere
  •     Indsigt i dine egne og andres konfliktmønstre og reaktioner
  •     Styrket din evne til at vurdere og skabe overblik over konflikter
  •     Indsigt i forskellige konfliktstrategier til håndtering af konflikter
  •     Styrket din kommunikation – dine lytte- og spørgeteknikker
  •     Lært at rumme egne og andres følelser, som vrede, frustration mv
  •     Styrket dit mod og din motivationen til at kommunikere åbent i en konflikt
  •     Indsigt i, hvordan du kan nedtrappe en konflikt
  •     Værktøjer til effektiv og konstruktiv konfliktløsning.

Hvornår bruges konfliktcoaching?

Min konfliktcoaching arbejder både med konflikter, som er opstået i arbejdslivet og i privatlivet. Her er nogle typiske eksempler:

  •     Uenighed om løsning af en konkret opgave
  •     Fordeling af resurser – penge, lokaler, opgaver, viden, roller m.m.
  •     Manglende accept af forskellige interesser, værdier og behov
  •     Konfliktskabende og krænkende adfærd og kommunikation

Et coachingforløb med konflikter som tema kan vare en enkelt session, men vi anbefaler ofte et minimum på 3 sessioner for at sikre et værdiskabende resultat.

Pris

Timepris coaching: 1.500 kr. ekskl. moms

Tidsbestilling og kontakt

Du kan ringe for en uforpligtende samtale eller for at bestillle tid til konfliktcoaching hos mig på
tlf. 20 32 32 69,  eller du kan sende en besked til mig på info@fortunakurser.dk

Info

Varighed: 1-1½ time eller efter aftale
Coach: Pia Hardy