Bogen "Skriv og bliv læst" – skriv bedre tekster
"Skriv og bliv læst" er en håndbog af Susanne Nonboe Jacobsen og Ellen Bak Åndahl til dig og dine kollegaer, der skriver professionelle tekster på jobbet.
Bogen dækker alt fra referater og e-mail over rapporter, pressemeddelelser og breve til blogindlæg. Her er også gode råd at hente om at skrive ansøgninger.
Bogen er grundig, let at gå til og giver et hurtigt overblik. Den er fuld af gode råd om, hvordan du skriver enkelt og klart og undgår misforståelser. Fokus er på, hvordan du som afsenderen tager hensyn til din modtager – og hvordan modtageren opfatter det, du skriver. Bogen er siden år 2000 solgt i mere end 4.000 eksemplarer.
Læs bl.a. om:
- Tag hensyn til din modtager
- Hvordan kommer du i gang?
- Forskellige typer af tekster
- Skriftlig argumentation
- Skriv uden fejl
- Layout
- Blogindlæg.
Anne Løhde Rask, pædagog og cand.mag. i kommunikation.
»Endelig en bog, hvor det er tydeligt, at forfatterne ved, hvad de skriver om. Bogen er et resultat af to dygtige forfatteres erfaringer, og det er dejligt at læse en bog, hvor der både er sammenhæng mellem skriftsproget og selve essensen af det skrevne«.
Lotte Olsen, kommunikatør og translatør.
»Skriv og bliv læst er et absolut must i enhver bogreol. Bogen er fint struktureret og glimrende egnet som opslagsværk. Alt i alt en meget anvendelig bog i praksis«.
