Whocopied.me protects this content

Underviser og rådgiver i skriftlig kommunikation

Ellen Bak Åndahl er cand.mag. i dansk og sproglig rådgivning. Hun har gennem mere end 20 år haft stor succes med at gennemføre kurser i skriftlig kommunikation i private og offentlige virksomheder.

Ellen underviser på kurser i skriftlig kommunikation og yder konsulentbistand i individuel sproglig rådgivning, korrekturlæsning og skrivecoaching. Desuden arbejder Ellen som freelanceskribent, fx på fagblade, holder foredrag, skriver bøger og udfører professionelle korrekturopgaver.

Ellen er medforfatter til kommunikationshåndbogen ”Skriv og bliv læst” 5. udgave 2017 fra Forlaget Frydenlund. Hun er grundlægger og medindehaver af konsulentfirmaet Sprogkontoret.
 

Erhvervserfaring

Ellen Bak Åndahl har gennem årene undervist i tusindvis af medarbejdere og ledere i danske virksomheder. Det drejer sig blandt andet om kurser i skriftlig kommunikation, grammatik og tegnsætning, notat- og referatteknik og professionelle arbejdsmails. Hun deltager også jævnligt i større sprogprojekter, hvor der bliver sat fokus på det skriftlige sprog. Undervisningen kan strække sig fra helt korte foredrag til længere undervisningsforløb. Alle kurser bliver skræddersyet efter kundens ønsker og behov. Hun udarbejder også intensive forløb i individuel sproglig rådgivning og skrivecoaching, hvor medarbejderen får løftet sine sproglige færdigheder.
 

Undervisningsform

Ellen har en unik undervisningsform. På kurserne lægger hun vægt på en god dynamik og plads til den enkelte deltager, hvor alle bliver set og hørt. Det danske sprog kan være drilsk, men ved hjælp af mange små øvelser og en god portion humor kommer man langt.
 

Sprog

Ellens undervisning foregår altid på dansk.
  

Udtalelser fra deltagere

Mette Ellermann, privatpraktiserende neuropsykolog. Specialist i neuropsykologi.
"I løbet af nogle få timer fik jeg på kompetent og venlig vis rådgivning i forhold til at få rettet op på mine dårlige skrivevaner. Meget overraskende gik jeg også hjem med de første byggesten til at skrive på en mere direkte, personlig og letlæselig måde – en helt ny skrivestil blev grundlagt. Jeg lærte mange nye tricks i mit møde med Ellen."

Rasmus - akademiker fra en stor dansk organisation udtaler:
"Jeg har fået meget ud af den individuelle sproglige rådgivning. Den har givet mig nogle gode værktøjer, der er nemme at bruge i mit daglige skrivearbejde."
 

Forfatter

Ellen er medforfatter til Bogen Effektive e-mails, som udkom i 2005 og var den første bog om e-mails til en bred målgruppe, nemlig alle, der til daglig skriver e-mails, og som ønsker ny inspiration. Bogen er udsolgt fra forlaget, men er nu integreret i kommunikationshåndbogen ”Skriv og bliv læst”.
 

Kommunikationshåndbogen ”Skriv og bliv læst” kom i 2017 i 5. udgave. Den henvender sig til alle, der skriver professionelle tekster på jobbet, fx kundebreve, referater og e-mails. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, så den kan læses og bruges af alle. En del har glemt, hvad de lærte i skolen om at skrive godt, endnu flere har aldrig fået det lært. Det vil denne bog gerne råde bod på.
 

Uddrag af anmeldelse af 'Skriv og bliv læst' fra fagbladet Journalisten:

”For den uøvede vil bogen kunne fungere som biblen, intet mindre. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, den er overskueligt opbygget, og så flyder den nærmest over med gode råd til, hvordan du bliver en bedre skribent.”
 

Referencer

Af referencer kan blandt andet nævnes: BEC, Silvan, Dansk Arbejdsgiverforening, Anklagemyndigheden, Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet, Akademikernes A-kasse, Dahl Advokatfirma, HK og Novo Nordisk.
 

Kontakt

E-mail: info@fortunakurser.dk eller ring tlf. 20 32 32 69 eller 70 70 79 18.

Ellen Bak Åndahl

Kontakt

Fortuna Kurser & Coaching
Fortunfortvej 12 A
2800 Kongens Lyngby
CVR: 16 10 41 40

Tlf.: 20 32 32 69
Mail: info@fortunakurser.dk

Tilmeld Nyhedsbrev


Copyright © 2022 Fortuna Kurser